Kategoriarkiv: Tandlægens indlæg

Pas på mundtørhed !

Af lektor Anne Marie Lynge Pedersen

Hvad er mundtørhed?
Mundtørhed er en fornemmelse af ikke at have tilstrækkeligt med spyt i munden og kaldes på fagsprog xerostomi.

Mundtørhed skyldes ofte, at man producerer for lidt spyt, men kan også være en følge af ændringer i spyttets sammensætning.

Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til, fx i forbindelse med nervøsitet. Men hvis man oplever det konstant eller hyppigt, kan det være meget ubehageligt og føre til alvorlige helbredsmæssige problemer.

Omkring 20 pct. af den voksne befolkning er ofte generet af mundtørhed.

Mundtørhed er mest udbredt blandt ældre personer. Det er dog ikke alderen i sig selv, som medfører mundtørhed, men den stigende forekomst af sygdomme og brug af medicin der kan følge med alderen.


Hvad skyldes mundtørhed?
Det er almindeligt at føle sig tør i munden, når man er nervøs, stresset eller angst.

Der er dog også mange andre forskellige årsager til mundtørhed. Den langt hyppigste årsag er brug af medicin, bl.a. midler mod depression og angst, mod astma og allergi, mod forhøjet blodtryk samt morfin eller morfinlignende præparater.

Kemoterapi kan ligeledes give mundtørhed og nedsat spytproduktion. Også strålebehandling i hoved- og halsområdet fører ofte til udtalt mundtørhed og markant nedsat spytproduktion.

Mundtørhed kan desuden være et symptom på en tilstand eller en sygdom såsom diabetes og visse gigtsygdomme, især Sjögrens syndrom, hvor selve kirtelvævet angribes af betændelse og typisk giver tørhed i øjne og mund.

Hvorfor er spyt vigtigt?
Under normale forhold udskiller vores spytkirtler mellem 0,5 til 1,5 liter spyt i døgnet. Spyttet er vigtigt for at opretholde sunde forhold i munden.

Spyttet har flere forskellige vigtige funktioner:

  • Det smører tænder og mundslimhinder og letter vores evne til at tale samt tygge og synke vores mad
  • Det beskytter tænder og mundslimhinder mod bl.a. infektioner, syre i føde- og drikkevarer, påbidning og slid
  • Det beskytter mod huller i tænderne ved 1) at fjerne madrester, 2) at neutralisere de syrer, som bakterierne danner, og 3) at forhindre afkalkning af tænderne
  • Det indeholder fordøjelsesenzymer, som har betydning for nedbrydningen af den mad, vi indtager
  • Det har betydning for smagssansen og smagsoplevelsen
  • Det har betydning for vores oplevelse af velvære samt vores almene helbred og livskvalitet


Symptomer på for lav spytproduktion
Når spytproduktionen er for lav, eller spyttets sammensætning ændres, begynder der gradvist at opstå symptomer herpå. Symptomerne og følgetilstandene kan være:

  • Tør, klæbende og sviende fornemmelse i munden
  • Tør og undertiden brændende fornemmelse i halsen
  • Tørre og sprukne læber
  • Tør, meget rød og undertiden furet tunge
  • Problemer med at tale og en fornemmelse af, at tungen klistrer til ganen
  • Behov for at drikke vand til maden for bedre at kunne tygge og synke den
  • Behov for at drikke vand om natten
  • Behov for at spise bolsjer, pastiller o.l. for at fremme dannelsen af spyt
  • Forringet smagsoplevelse
  • Dårlig ånde
  • Huller i tænderne
  • Tendens til sår i munden
  • Tendens til svampeinfektioner i munden
  • Tandkødsbetændelse
  • Problemer med at fastholde tandproteser

Tør tunge

Tal med din tandlæge
Hvis du ofte eller konstant er generet af mundtørhed, er det vigtigt, at du fortæller det til din tandlæge. Dels fordi mundtørheden kan skade dine tænder og mundslimhinder, og dels fordi mundtørheden kan være et symptom på anden sygdom.

Det er derfor vigtigt, at du får målt din spytproduktion og undersøgt, hvad årsagen til din mundtørhed – og eventuelt nedsatte spytproduktion – kan være.

Mundtørhed som bivirkning til medicin
Den hyppigste årsag til mundtørhed er brug af medicin. Hvis du tager medicin og lider af mundtørhed, vil din tandlæge derfor sandsynligvis henvise dig til din læge. Nogle gange kan mundtørheden afhjælpes ved at skifte til et andet lægemiddel, som har den ønskede behandlingseffekt, men som ikke udtørrer munden.

Undertiden kan problemet med mundtørhed også afhjælpes ved at ændre medicindosis eller det tidspunkt, som medicinen tages på.

Hvis du tager flere forskellige typer medicin, kan tilbøjeligheden til mundtørhed forstærkes. Men måske kan du holde op med at tage nogle af lægemidlerne. Enhver ændring af den medicin, som du tager, bør altid ske i samråd med din læge!

Gode råd mod mundtørhed
Mundtørhed og lav spytproduktion er ikke bare generende, men øger også risikoen for huller i tænderne, svampeinfektioner i munden, syreskader og tandkødsbetændelse. Du har dog mulighed for selv at gøre noget, så tilstanden bedres, og risikoen sænkes:

Vær grundig med mundhygiejnen
Grundig mundhygiejne er særdeles vigtig. Børst tænderne med fluortandpasta morgen og aften og evt. også efter måltiderne. Benyt derudover tandtråd eller tandstikker.

Det kan også være nødvendigt at gå hyppigere til kontrol og tandrensning hos tandlægen, fx hver 3.-4. måned.

I perioder kan der være behov for at supplere med mundskyllevæske med klorhexidin eller ekstra fluorbehandling, fx anvendelse af tandpasta med ekstra fluor, fluortyggegummi eller -lak, men dette skal ske i samråd med din tandlæge. Spørg i øvrigt din tandlæge om, hvordan lige netop dine tænder og mund helst skal passes.

En tandprotese er lige så vigtig at renholde grundigt som naturlige tænder. Hvis den har tendens til at løsne sig pga. mundtørhed, kan der anvendes fæstemiddel. Få i øvrigt protesen tjekket regelmæssigt hos tandlægen, så den ikke giver anledning til sår og irritation.

Pas på søde og syreholdige sager
Undgå så vidt muligt søde sager samt syre- og sukkerholdige drikke som sodavand, juice og saft. Hvis du alligevel indtager nogle af disse produkter, bør du skylle munden grundigt i vand bagefter.

Drik masser af vand
Drik rigeligt og ofte vand. Skyl også gerne munden i vand, efter at du har spist eller drukket noget sødt/surt, fx juice.

Drik vand

Hold igen med tobak, alkohol og kaffe
Begræns forbruget af tobak og alkohol, da begge dele kan forværre mundtørheden. Hold også igen med kaffe og koffeinholdig te, da koffeins vanddrivende effekt ligeledes kan gøre tilstanden værre.

Hjælp spyttet på vej
Du kan stimulere spytproduktionen ved at tygge sukkerfrit tyggegummi eller sutte på sukkerfrie pastiller og sugetabletter. Pas på med syrlige bolsjer og lignende, selvom de er sukkerfrie, for de indeholder syre, der kan ætse emaljen på dine tænder (syreskader).

Fugt tænder og mund
Du kan også fugte tænder og mundslimhinder ved hjælp af spyterstatningsmidler, der fås som mundspray, mundgel eller mundskyllevæske. Mundgel er særligt velegnet til lindring af mundtørhed om natten, mens spray og mundskyllemiddel er bedst til lindring i dagtimerne.

Plej læberne
Sarte, tørre og sprukne læber er hyppige gener, hvis man lider af mundtørhed. Disse kan lindres med vaseline, læbepomade, læbebalsam eller fed fugtighedscreme.

I nogle tilfælde kan det anbefales at forsøge at stimulere spytproduktionen ved hjælp af medicin (pilokarpin), men det skal ske i samråd med din læge, da der kan være risici forbundet herved, bl.a. hvis du har forhøjet blodtryk.

Tilskud til tandbehandling
Hvis din mundtørhed skyldes behandling med kemoterapi eller strålebehandling i hoved- og halsområdet, og hvis den har medført væsentlige skader på tænderne, kan du ansøge regionen om tilskud til tandbehandling. Hvis du lider af Sjögrens syndrom, der giver mundtørhed, og har fået betydelige tandproblemer som følge heraf, kan du også få et særligt tilskud fra regionen.
Kontakt din region for nærmere information om mulighederne for tilskud til tandbehandling.

Hyppige smerter ved tygning af hårdt eller sejt ?!

Tandpine

En smertefuld omgang: Dine tænder kan også revne

Revner dine tænder, kan det blive til en ganske smertefuld omgang.

De fleste kender nok til at få en isning, som giver en pludselig og meget kraftig smerte i tanden. Men smerten kan faktisk også være noget helt andet end en isning. Nemlig at du har en revne i en tand – også kaldet en infraktion.

Og de er faktisk ikke helt lette at komme af med.

– Revner i tænderne er en lumsk og drilagtig tandsygdom, idet de kan være rigtig svære at finde. Patienten kan sjældent udpege, hvilken tand det er galt med og kan faktisk ikke engang sige, om det er i over- eller underkæben, det gør ondt i. Tandlægen har også svært ved at lokalisere ’synderen’, idet en tand med en revne ser sund og rask ud udefra. Nogle gange kan patienten derfor godt opleve at blive sendt hjem igen med besked om at komme igen, hvis smerterne fortsætter, siger Ulla Pallesen, der er overtandlæge fra Tandlægeskolen ved Københavns Universitet.

 

Revner kan kræve omfattende behandling

Tandlægerne kan også have ganske svært at finde ud af, hvor stor revnen er, og det besværliggør naturligvis behandlingen.

– For eksempel kan en revne, der umiddelbart synes lille og til at behandle med en plastfyldning, vise sig at have skadet nerven og kræve en langt større kronebehandling. Der skal også tit rodbehandles, og i sjældne tilfælde kan den eneste løsning være at trække tanden ud. Uheldige patienter må igennem flere behandlinger, og det er ikke, fordi tandlægen er uduelig. Det er simpelthen, fordi kun tanden kan fortælle, hvor alvorlig revnen er, og dermed hvilken behandling der skal til, forklarer Ulla Pallesen.

De første tegn på en tandrevne er smerter, når man tygger på noget hårdt eller sejt, eller hvis der kommer noget koldt på tanden. Det er sjældent, at revner opstår i ubehandlede tænder. De fleste opstår faktisk i svækkede kindtænder, der har været hul i og som har fået en fyldning. Derfor er den bedste forebyggelse mod revner i tænderne, at man undgår at få huller og dermed fyldninger i tænderne.

 

Fakta om infraktioner:

  • Lige efter huller i tænderne og paradentose er revner i tænderne faktisk den hyppigste årsag til, at vi mister en tand.
  • Der er lige mange mænd og kvinder, der får infraktioner.
  • De opstår primært hos personer mellem 40-60 år. Der er faktisk 10 pct. i denne aldersgruppe, der på et tidspunkt får en revne i en tand.
  • Der er forskel på revner i emaljen og i tandbenet. Emaljerevnerne findes stort set på alle vores tænder og er som regel uden betydning. Sidder revnen i tandbenet, er der tale om noget helt andet. De er svære at se selv på røntgen, fordi revnerne er inden under emaljen, og de kan gøre meget ondt.
  • En revne i tandbenet kan ikke hele af sig selv.
  • Forebyg revner i tænderne ved at undgå huller. Husk at bruge tandtråd og børst tænderne grundigt

Grøn,gul eller rød ?

Er du grøn, gul eller rød? Det får du svaret på, næste gang du er til tjek hos tandlægen – hvis det vel at mærke sker efter den 31. marts.

Fra april 2015 skal tandlægerne inddele alle patienter i henholdsvis en grøn, en gul og en rød kategori. Inddelingen af patienterne i grønne, gule og røde skal bruges, når tandlægen skal fastlægge, hvor ofte den enkelte patient skal have tjekket tænderne. Det skal nu ske ud fra såkaldte nationale kliniske retningslinjer, som Sundhedsstyrelsen har udarbejdet.

Hvornår er du grøn?
Du tilhører den grønne kategori, hvis du ikke har aktiv sygdom i tænderne, tandkødet eller mundhulen i øvrigt. Hvis du er grøn, vil du blive indkaldt til undersøgelse hos tandlæge eller tandplejer med 12-24 måneders mellemrum. I forbindelse med hver enkelt undersøgelse vil du kunne få en tandrensning med tilskud fra din region. Du kan sagtens bede om at få tænderne renset oftere, men der er kun tilskud til tandrensninger til grønne patienter maksimalt én gang om året. Derudover får du tilskud til en såkaldt statusundersøgelse og evt. røntgenundersøgelser, der er nødvendige at lave i forbindelse med statusundersøgelsen.

Hvornår er du gul?
Du er i den gule kategori, hvis du har aktiv sygdom i tænder, tandkød eller mundhule, samtidig med at tandlægen vurderer, at du selv sammen med tandlægen kan medvirke til en bedre sundhedstilstand, fx ved at holde igen med søde sager, stoppe med tobaksrygning og være endnu grundigere med tandbørsten. Som gul patient vil du blive indkaldt til én eller flere fokuserede kontrolundersøgelser i løbet af året. Du vil i det omfang, der er nødvendigt i forhold til din sygdom, kunne få tilskud til mere end én tandrensning om året. Derudover får du tilskud til de nødvendige undersøgelser og behandlinger.

Hvornår er du rød?
Du er i den røde kategori, hvis du har aktiv sygdom i tænder, tandkød eller mundhule, og tandlægen vurderer, at du ikke er i stand til selv at gøre det bedre og derfor har behov for hyppigere tandlægebesøg. Tandlægen sætter forebyggelse og behandling i gang, og du vil blive indkaldt efter behov – typisk oftere end en gul patient. Der er tilskud til den nødvendige forebyggende og kontrollerende behandling, herunder tandrensninger. Derudover får du tilskud til de nødvendige undersøgelser og behandlinger.

Hvad sker der, hvis du er henholdsvis grøn, gul eller rød? Se her

Hvis du har paradentose
Ud over de nye retningslinjer for, hvor ofte man skal til tandlæge, er der udarbejdet nationale kliniske retningslinjer vedr. forebyggelse og behandling af paradentose mv. Patienter med paradentose vil blive tilbudt et nyt og mere systematisk forebyggelses- og behandlingsforløb.

Se det nye forebyggelses- og behandlingsforløb mod paradentose her